søndag den 21. april 2013

Aktiv blogger? Selvfølgelig!

 
Billeder fra min instagram: Laerkebrandt


En stor fed løgn, i must admit.

Blogger: ja
Aktiv: nej

Synes at tiden går stærkt her til sidst. Jeg lever højt på, at der ikke er mindre end ca. 20 dage indtil jeg smutter på læseferie (mentalt er dette allerede sket). Med dette hører det også til, at man lige yder lidt ekstra her sidst på året, hvorfor der ikke er sket så meget her inde på noirmonamour. Dog håber jeg på, snarest at kunne rette op på det! (åh ja, det er vel ikke første gang jeg har sagt det, ahem)
Jeg har i mellemtiden været i tænkeboks og fundet frem til nogen kommende indlæg. Jeg krydser fingre for, at du fungerer lige så godt i praksis som i teori.

På trods af manglende aktivitet her på bloggen, sker der dog stadig noget på henholdsvis min tumblr og min instagram. Kig endelig forbi!
Når nu vi er ved tumblr og instagram, er der så nogle af jer der har en af delene? Del gerne, som lillesøster er jeg fra naturens side nysgerrig! ;-)

Jeg har i mellemtiden også købt min gallakjole og min studenterkjole (you gotta love Acne Archive!). Dem får i selvfølgelig også at se snart. Jeg kan næsten ikke vente med at få dem på, de er så fine!


tirsdag den 9. april 2013

Helmut på tilbud





Den var pæn, den var sort og den var på tilbud, der var intet at gøre.

søndag den 17. marts 2013

Når jeg nu engang skal have den der hue på...

Så er "kravet" jo at man skal være klædt i vidt. Bum bum kan man så tænke. Hvor finder man hvidt tøj der er  pænt og ikke koster kassen? Jeg har endnu ikke fundet ud af det endnu, så meget kan jeg fortælle jer. Men ikke desto mindre har jeg været rundt og finde inspiration hos den inspirerende bloggerinde Ivania carpio. Hun har mange outfits med hvidt som jo er noget så pæne! Dog er hendes tøj ikke altid helt billigt, men inspiration er der hvert fald nok af!
Noget af hendes tøj har hun selv designet, og det er simpelthen så pænt. Jeg tror dog næppe, at det er noget jeg skal kaste mig ud i, ahem..
Her er lige et par billeder fra hendes blog, som jeg har fundet inspirerende!

Idéer til påklædning er hjertens velkommne!

søndag den 10. marts 2013

Kender i det..


... når man skal have  3 dage med terminsprøver. Ikke just min favorit beskæftigelse, men det går jo nok! Jeg kan dog glæde mig over, at min weekend starter på onsdag kl. 13:00, det er bestemt ikke dårligt. Jeg skal op i engelsk, dansk og fransk i de kommende 3 dage. I den andledning har jeg spidset blyanterne, så de nu er klar til at engelsk delprøve i imorgen.

torsdag den 7. marts 2013

Same | Same

Same | Same by laerkebrandt featuring shopper handbags
åh ja, hvem der ikke kunne tænke sig en lækker taske! Nu er det bare sådan, at penge ikke altid rækker til sådan en sag der alligevel koster knaster. Men så vil nogle sige halleluja for highstreet butikkerne, der meget pænt låner inspiration fra hypede og dyre designs. Dog har jeg selv et lidt ambivalent forhold til det med efterligninger. Man kan selvfølgelig godt lade sig inspirere en smule, men at være desideret copycat er ikke et plus hos mig. Hvad med jer? 

Men ikke desto mindre har jeg alligevel været lidt rundt på forskellige webshops og finde billigere alternativer. Disse vil jeg mene, at jeg selv vil kunne gå med til, måske med undtagelse af den øverste (not sure yet). Selvfølgelig kan man argumentere for, at dem i midten da også ligner hinanden utrolig meget, hvilket de da også gør. Men alligevel er modellen så neutral i sit udtryk, at det her ikke gør mig det helt store.  (det er noget helt andet med Gina Tricot's version af Balenciaga..).
De to nederste ligner ikke desideret hinanden, men de har dog alligevel nogle fælles træk. Derfor skulle i ikke snydes for dem! 
Selv vil jeg mægtig gerne eje alle 3 modeller - og selvfølgelig helst dem til højre (surprise, surprise!). De tre tasker er designet af henholdsvis: Stella McCartney, Jil Sander og Givenchy.
alle highstreetmodellerne har jeg fundet hos Zara, som generelt lader sig inspirere af de store modehuse. Dette er dog oftest med et godt udfald! 
Hvad synes i om de her tasker, er det nogle i kunne tænke jer? 

onsdag den 6. marts 2013

1, 2, 3, VINTERFERIE

Hjemme fra Berlin. Hjemme fra en utrolig hyggelig og sjov tur med min veninde Emilie! Her får i en stak billeder (af varierende kvalitet) fra min vinterferie. Dette inkluderer en sommerhustur med nogle søde piger, og min tur til Berlinos.
På trods af køkkenets størrelse var der alligevel plads til 4 personer i køkkenet. Det var så fint et lille sommerhus der var rødt med hvide detaljer -fint fint! 
Jeg kan ikke just prale med, at vi (læs: jeg) var super aktive. Det var jo ferie, som man siger. Derfor blev noget af tiden brugt i sofaen - MED dyner! Det er sådan noget der er hyggeligt, og som er forbudt derhjemme, hæhæ! Men som om det ikke helt var nok:
- ingen ferie uden kage! Den søde Astrid havde været igang med at lave cheesecake, og jeg kan lige love jer for, at den var vellykket! - den var pænere på billedet i de rigtige farver, men nu var nogle af billederne herinde allerede sort/hvide, måske jeg viser det senere? En af de andre dage fik vi også hjemmelavet is og marengs. Jeg tror faktisk, at vi fik dessert hver aften, ahem..

Dagen efter sommerhusturen vendte jeg min lille snude mod Berlin med mumi (Emilie), koldt men godt!

Mumi havde medbragt sin Ipod med alt muligt musik på (og jeg mener ALT muligt) der var alt fra super dårligt, super grinagtigt og til super fantastisk, ikke dårligt! Den kære ipod var en tro følgesvend og sparede os for mange timers kedsomhed, kan jeg love jer for! Billedet stammer fra en metro i Berlin. Faktisk stammer det fra den første metrotur i Berlin!

Når man siger Berlin, siger man også East Side Gallery. Så der skulle vi selvfølgelig også hen og se på den kunstneriske udsmykning af resten af muren. Desværre var det snevejr (og modvind, dårlig kombi), men sådan var det bare! - og selvfølgelig: Det er Mumi på ovenstående (og nedenstående) billede - hun er über alles!

Det er så denne type billeder jeg har (lidt for, måske) mange af på min telefon. To piger som gerne vil tage billeder af hinanden, men ikke gider at få taget billeder af sig selv, - hvis i forstår. Men det er lidt hyggelige, så jeg nænner alligevel ikke helt at slette dem!

Kreativitet på højt plan ved morgenbordet! Ønsker du at lave en fantastisk og smagfuld (lol) bananmand, skal bare have en banan og nutella, piece of cake! Min lignede Johnny Bravo, om det er godt eller skidt ved jeg ikke helt. 

Vi var selvfølgelig også ude og spise! Her er vi på en asiatisk restaurant, fancy, fin og med god mad! mumi var allerede gået igang med forretten inden jeg nåede at tage et billede, hæhæ!
Vi havde to aftner hvor vi skulle spise ude, den ene aften spiste vi nudelsalat (billedet) og den anden aften spiste vi sushi, vi gik efter running sushi, og jeg tror vi fik valuta for pengene (som de gamle siger), jeg tror aldrig jeg har spist så meget sushi! Og så var det ikke engang så dyrt, winn!  


Én af dagene valgt vi noget af tiden bare at gå rundt uden kort og se hvor vi endte hende. Vi endte i et område fyldt med gallerier, og det skulle vi jo ikke snydes for. Derfor var vi også inde ved nogle af dem. Ovenstående billede stammer bl.a. fra en af gallerierne. Nu kan jeg desværre ikke huske kunstneren, men jeg synes alligevel at billederne var finurlige, på den gode måde! Billedet er skabt via flere processer. Først tager man en hvis mængde billeder af en person (i dette tilfælde siddende oven på et bord), disse ligges så "oven i" hinanden, eller dele af det gør. Ved hjælp af fotoredigering bliver flere dele sat sammen på forskellige måde. Dette gør at man kan blive ved med at kigge på billederne og hele tiden opdage noget nyt! Alt karakteristisk er redigeret væk, det eneste kendetegn og modermærker, så man ved ikke hvem der har stået model.
Jeg var hvert fald solgt!


Vi var også i byen torsdag aften. Vi startede med at drikke drinks ved et sted der hed Alibi, her var der happy hour, så man fik to drinks for 10 euro, hvilket vi selvfølgelig benyttedes os af, og købte to drinks. Efterfølgende skulle vi hen til et sted der hedder Cookies Club, som er en bar og (i mange af bedre ord) diskotek. Vi vidste på forhånd, at det ikke var helt nemt at finde, men vi fandt det dog til sidst, med hjælp fra én. Stedet var stort og i "to" plan. det ene dansegulv var forskudt, så der var rum under dansegulvet. Herinde var der bl.a. en lille "biograf" med 8 sæder, hvor der blev vist en gammel James Bond film, et andet rum var udsmykket som en græsk have, med hvide stolper og egeføj. Dertil var der også et rum udsmykket som en pejsestue med store puder - dog uden "ægte" ild i pejsen. Sidst men ikke mindst var der også et lille sted man kunne vies, hvis det var noget man lystede! (jeg henviser til ovenstående billede). 

Fredag aften tog vi et fly hjem. Vi lavede ikke det store, da Mumi var tømmermandsramt. Det passede mig skam helt fint, da vi kun havde sovet 3 timer den nat. Derfor blev det meste af dagen brugt i lufthaven, med fødderne op på kufferten og en kaffe i hånden.






tirsdag den 26. februar 2013

ALIVE

Jeg er skam hjemme igen, selvom jeg ikke har givet lyd. Har lige en aflevering der skal laves snarest, eftersom jeg ikke liiiige havde overvejet, at der kun var 28 dage i februar..
Men indlæg med nogle billeder fra ferien er på trapperne!

KYS

tirsdag den 19. februar 2013

OH YES!


Ferie ferie ferie, det er bestemt ikke dårligt!
Jeg har brugt de første 4 dage i sommerhus med 8 utrolig dejlige piger (fredag- mandag), og om 2 timer sidder jeg i toget mod kastrup. Nu går turen nemlig til Berlin med en dejlig dame Emilie, som også var med i sommerhuset. Jeg glæder mig som en gal!
Vi kommer hjem fra berlin fredag aften/nat, så vi har ca. 3 dage dernede.
Måske der kommer lidt billeder på instagram (laerkebrandt), såfremt vi har internet i lejligheden.

torsdag den 14. februar 2013

Almost identical

Jeg tror, at mange kender til nedenstående solbriller fra Chanel. Dette inkluderer nok også Wildfox, der synes at have hentet (lige lovlig) meget inspiration fra Chanel solbrillerne. Der er vist ingen tvivl om, at det er fra Chanel, at de har hentet inspirationen. 
Men hvis du sukker efter Chanel solbrillerne, og ser Wildfox solbrillerne som alternativ, kan de altså købes HER



tirsdag den 12. februar 2013

CPH | BACHELOR


I torsdags tog jeg til søde København for at høre om de forskellige bachelor uddannelser, som CBS kunne tilbyde.
Jeg var inde og høre henholdsvis almen erhvervsøkonomi (HA) og erhvervsøkonomi og projektledelse (HA. pro). Jeg er begejstret for begge to, og håber på at komme ind på én af dem til sommer - dog helt erhvervsøkonomi og projektledelse.
Derudover fik jeg også spist en lille frokost med min køre søster Mai, som allerede studerer på CBS og skal til eksamen idag (knæk og bræk!).

Sidst men ikke mindst nåede jeg lige et (meget) kort smut ind til byen. Jeg havde bestemt mig for at kigge i H&M's trend-afdelig, da vi ikke har denne i Odense. Jeg synes nu der var så mange fine ting! Men jeg skal til Berlin i vinterferien (did i mention that?), så jeg lod være med at købe noget, selvom jeg var fristet. Jeg så denne sweatshirt, som jeg faktisk fortryder, at jeg ikke lige prøvede den, når nu jeg var i gang. Men måske den hænger i Berlin?

Lige en sidste ting: Hvis i har nogle gode tips til Berlin, så kom endelig med dem. De modtages med stor glæde!

lørdag den 2. februar 2013

work work work work

Jeg sidder i København her i weekenden, da vi skal sætte en lejlighed i stand. Dog går noget af tiden også med afleveringer (Mandag.. Så. Tæt. På.) samt lidt afslapning en gang i ny og næ. Disse to nedensåtende billeder stammer fra min Instagram profil (med på moden, oh yes!), hvor der ofte kommer små halv ligegyldige men "hyggelige" opdateringer fra mig. I kan finde mig ved at søge efter laerkebrandt. 
Har i en Instagram profil? Så sig endelig til, så kigger jeg forbi, hæhæ! 


onsdag den 30. januar 2013

Lagerfeld confidential

Dr k kører lige nu en udsendelse om Karl Lagerfeld.  Den bør i se!
Generelt er dr k ikke dårligt nu når der er modeuge.

mandag den 28. januar 2013

AT og uglet hår

Årets AT emne blev "kampen for det gode liv". Jeg er lidt på bar bund med hensyn til valg af problemstilling. Med hensyn til fagkombination ligger Samfundsfag og Psykologi lige til højrebenet. Men jeg udelukker selvfølgelig ikke noget på forhånd.
Er der nogle af jer der skal skrive AT? 



Lige pt. sidder jeg og hygger lidt med uglet hår (og i min nye sweatshirt, dejligt!). Lektierne er læst og lavet, dog ligger der en danskstil der skal afleveres inden for den nærmeste fremtid..

Mandags Musik mm.

Vi kører lige et lille fransk tema her på en kedelig mandag. Disse to numre er super fine og hyggelige. Hør dem!
Lige nu sidder jeg oppe i kantinen på gymnasiet og venter på præsentationen af årets AT emne, spændende!

lørdag den 26. januar 2013

Sporty feeling

Vi er igang med vores idrætsprojekt i skolen, hvilket betyder, at jeg skal træne minimum 3 gange om ugen. Det skal nok blive sjovt, hæhæ!
Jeg ved ikke, om jeg skal græde eller le, når jeg siger, at det er min far der er blevet min "personlige træner" for de næste 8 uger. Lidt ironisk er det hvert fald. I mit projekt har jeg valgt at fokusere på henholdsvis styrke- og smidighedstræning. Jeg vil satse på, at kunne gå i et "ukompliceret" Y, samt kunne gå i spagat, så jeg har lidt at arbejde mig ;)
Ved styrketræningen har jeg endnu ikke sat mig et endeligt mål endnu. Jeg vil gerne fokusere på hele kroppen, men tror ikke det er godt nok. Nogle idéer?

Pages - Menu

Faste læsere